I Expect Learning arbejder vi ud fra en systemisk, anerkendende og narrativ tilgang til læring og kompetenceudvikling. Desuden anvender vi positiv psykologi som en ramme for arbejdet, hvilket i praksis betyder, at vi arbejder fremadrettet med håb, vision og drømme frem for at fokusere på tidligere uløste problemer for den lærende eller organisationen.
I Expect Learning mener vi, at der er fire måder, vi mennesker lærer på, for at kunne udføre vores job:
Vi lærer gennem de erfaringer, vi udsættes for.
Vi lærer gennem de muligheder, vi får i praksis.
Vi lærer gennem de samtaler, vi har med kollegaer og ledere.
Vi lærer gennem de muligheder, vi får for, at reflektere over hvad der virkede, og hvad der ville virke bedre næste gang.
Expect Learning arbejder ud fra et konstruktivistisk/socialkonstruktivistisk syn på læring. Vi opfatter læring som et samspil mellem individ og sociale og materielle omgivelser, men også som en indre bearbejdelse hos individet. Den enkelte skal forbinde det nye hun/han har lært med resultater af tidligere læring, skabe mening og en ny fortælling om sig selv. Vi har derfor en helhedsforståelse af, hvordan menneskelig læring finder sted.
Vi fokuserer på, at mennesket grundlæggende er født med lyst til at lære og også kender glæden ved at lære nyt og udvikle sig.
Vi kigger på e-læring ud fra en helhedsløsning til din organisation. Vi ser på pædagogisk, teknisk, administrativt, strategisk og organisatorisk perspektiv.
Vi anser e-læring for at være komplekst, fordi det er nye måder at lære på, som vi mennesker også skal vænne os til. Vi arbejder derfor med forandringsstrategier og forandringsledelse som redskaber til implementering af e-læring i organisationen. Expect Learnings metode er baseret på professor Gilly Salmons fem-trins model.
