Hvad er e-læring?
E-læring er et ord, vi bruger om undervisning og læring, der foregår elektronisk med brug af teknologi. Derfor er der et ”e” foran ordet læring. Internettet er et eksempel på en teknologi, der kan bruges til læring. Ved hjælp af en computer og en netadgang kan man deltage i undervisning, uanset hvor man befinder sig i verden, og uden at være nødt til at møde op et sted.

Undervisningen kan afholdes i et Learning Management System (LMS) eller en læringsplatform (LP), som deltagerne kan få adgang til med et password. Undervisning i et LMS eller LP giver også også mulighed for dialog med andre deltagere og underviseren, hvis undervisningen er tilrettelagt med den læringsform.

E-læring og læring med nye teknologier er fremtidens læringsform. Ved hjælp af internettet og de sociale medier kan vi blive forbundet i netværk.  Vi har adgang til viden lige ved hånden. Det mærker vi især, når vi bruger Iphone og Ipad. De er eksempler på teknologier, der giver os hurtigere og nem adgang til viden, når vi har brug for det.